EnCollab bygger på mere end 25 års erfaring, når vi hjælper virksomheder og organisationer med at identificere og udnytte de stadigt større muligheder, der ligger i en optimal implementering og udnyttelse af intelligente AV systemer, Videokonference og Visuelle kommunikations løsninger.

Med udgangspunkt i vores kunders udfordringer og visioner, rådgiver vi i alle faser, gennem hele eller dele af processen med afklaring, design, anskaffelse og implementering. Hvad enten det drejer sig om en funktionel løsning til det enkelte mødelokale, et krævende specialrum som kontrolrum eller auditorier, en større implementering af mange typer rum, lokaler og miljøer eller formulering af en lokal eller global strategi for implementering og anvendelse.

I centrum af vores arbejde er koblingen mellem mennesker, rum og teknologi. Det er vores faste udgangspunkt altid at afstemme de tre elementer nøje, for at opnå blivende resultater i vores kunders projekter.

Vi er naturligt nysgerrige og søger at være både en inspirationskilde og det kritiske øje i processen, med fokus på såvel muligheder som udfordringer i anvendelsen af teknologi. Vi ved ikke alt, men kobler vores nysgerrighed med spørgelyst, erfaring og et bredt professionelt netværk, for at sikre vores kunder det nødvendige beslutningsgrundlag og succes i implementeringen.

Korrekt designede og implementerede løsninger kan ikke alene spare omkostninger, men understøtter også øget innovation, beslutningsdygtighed og kvalitet i beslutningerne, når medarbejdere kan mødes intuitivt og ubesværet i såvel det fysiske som virtuelle rum.

EnCollab er stiftet af Kristian Glahn, der i hele sin karriere været drevet af arbejdet med de teknologiske muligheder der ligger i den brede audiovisuelle verden. Han har en baggrund med mere end 25 år i AV branchen, heraf 10 som selvstændig og senere i en række ledende roller som bl.a. teknisk direktør og driftsdirektør i ledende danske AV virksomheder.

Sideløbende med sin erhvervskarriere har Kristian gennem en lang årrække været aktiv i den internationale brancheforening InfoComm med hovedsæde i USA, hvor han løbende har deltaget som medlem i en række rådgivende udvalg og arbejdsgrupper. Kristian har i to år siddet som formand for InfoComm´s europæiske råd og er i dag medlem af InfoComm´s styrekomite for internationale standarder.

Gennem de seneste år har Kristian bygget strategiske og ledelsesmæssige kompetencer på sin tekniske baggrund med uddannelsesforløb hos bl.a. Harvard Business School, INSEAD og Center for Ledelse.

At skabe Skandinaviens bedste og mest komplette hus af dedikerede specialister, der med indsigt, viden og høj faglighed rådgiver bredt i implementering af intelligente AV systemer, Videokonference og Visuelle
kommunikations løsninger.

Helstøbte løsninger der løfter oplevelse, samarbejde, innovation og produktivitet

Analyse & Strategi
Inspiration & Løsningsrådgivning
Design & Projektbeskrivelse
Anskaffelse & Implementering
Uddannelse & Forandringsledelse
Kurser & Uddannelse