Intelligente AV løsninger: Centrale for fremtidens samarbejde, innovation og produktivitet.

 

For de fleste virksomheder og organisationer, er betydningen af effektiv kommunikation og vidensdeling blevet stadigt mere afgørende for succes. Øgede krav til innovation, evnen til at tænke nyt og at anvende
og formidle sin viden gennem nye ydelser og produkter, skaber behov for at kunne arbejde med en stadigt større strøm af interaktioner. Samtidigt er daglige opgaver og projekter blevet langt mere komplekse og deres løsning stiller krav om bredere viden og kompetencer. Samlet stiller det i stigende grad krav til både dybere og bredere samarbejder mellem medarbejdere, kunder og leverandører, på tværs af deres funktion og geografi.

Udviklingen betyder at både antallet og betydningen af de fysiske og virtuelle rum, der hver dag danner rammen om et utal af møder, er stødt stigende. For den vidensbaserede virksomhed, har møderum derfor i dag samme vigtige betydning for konkurrenceevnen, som produktionsanlægget har for en industrivirksomhed. Kravene til deres funktionalitet og evne til at facilitere og formidle, bliver stadigt større og deres betydning for at skabe og understøtte den nødvendige kollaborative kultur er væsentlig.

 

”implementeringen af intelligente audiovisuelle løsninger og videokonference systemer, der understøtter og motiverer samarbejde i og mellem virksomhedens rum, kræver et helt nyt fokus”

 

Dette indebærer, at implementeringen af intelligente audiovisuelle løsninger og videokonference systemer, der understøtter og motiverer samarbejde i og mellem virksomhedens rum, kræver et helt nyt fokus. De audiovisuelle værktøjer på markedet i dag understøtter i langt større grad det skifte der er sket i arbejdsformen med mobile medarbejdere, eksterne aktører og en mødekultur der i stadigt større grad skal understøtte ad hoc interaktioner.

Udviklingen i Smart Office intelligens, med interaktivitet og sammenhæng mellem AV systemer og virksomhedens øvrige platforme, betyder samtidigt at AV i dag kan være en langt mere agil og integreret del af processen med at mødes, fra et møde bookes til resultatet gemmes.

I takt med betydningen, mulighederne og det øgede behov for sammenhæng i AV løsningerne, stiger kompleksiteten og dermed også risikoen for at foretage dyre investeringer, uden den ønskede effekt. Alt for mange virksomheder kender til problemstillinger med utilgængelige AV løsninger, der er for svære at bruge, løsninger der ikke understøtter virksomhedens behov og arbejdsgange, og bærer præg af fragmenterede investeringer med manglende sammenhæng.

For at komme godt fra start er det væsentligt først at stille en række spørgsmål, der rækker ud over den tekniske formåen. Hvilke audiovisuelle værktøjer har vi i dag, og hvordan anvendes de? Hvilken kultur ønsker vi at understøtte fremadrettet? Hvilken rolle skal vores møderum og områder spille i fremtiden?
Hvilke platforme skal vi kunne integrere til? Hvordan forandringsleder vi, for at sikre at brugerne tager de nye værktøjer til sig fremadrettet?

Investering i teknologi kommer ofte af en umiddelbar fascination i teknologien selv. Først senere kommer bevidstheden om de faktiske muligheder, konsekvenser og begrænsninger. Bundlinjen er at en kunde i dag skal være kvalificeret til at stille sig selv og sine leverandører de rigtige spørgsmål inden en investering foretages, det er centralt for fremtidigt samarbejde, innovation og produktivitet.